App-test med DGU

Dansk Golf Union er i færd med at udvikle en app, der kan hjælpe med at forstå og vise, hvordan golfspillere bevæger sig rundt på banen i forbindelse med en golfrunde.
Forventningen er, at der med tidens fylde skal trackes et større antal runder, der vil give et klart billede af, hvor på banen spillerne bevæger sig og - ligeså vigtigt - hvor de ikke kommer hen.
Disse data kan omsættes til vigtig viden om ting som for eksempel hvor rough skal klippes ned eller fairways gøres bredere, men trackeren vil også give viden om, hvor klubben kan stoppe med at klippe eller fjerne bunkers, der ikke er i spil.
Formålet er at give den bedst mulige oplevelse for spilleren, skabe bedre flow på banen og optimere driften.

I forbindelse med udviklingen af app'en søger vi 10 personer I AGC, der har en Iphone med styresystemet ÍOS og som vil downloade og tracke en golfrunde og efterfølgende besvare et spørgeskema fra DGU.

Runden skal spilles før d. 29. september.
Hvis du kan hjælpe, kan du kigge forbi shoppen før din næste runde og hente et informationsbrev med yderligere instrukser.