Dit handicap er ikke et statussymbol

Nyt fra Handicapudvalget.

Som en start bemærkning, husk at 1) golf er sjovere, hvis alle påtager sig deres del af ansvaret og tager sig godt af deres handicap, og at 2) et handicap afspejler din spillestyrke – det er ikke et statussymbol

Vedrørende Klub Handicap, EGA-handicap, årsrevisionen og Ekstra dags score(EDS) runder, også i udlandet:

EGA Handicap = Et fælles Europæisk handicapsystem, der kan udvise din aktuelle spillestyrke på grundlag af et statistisk materiale. Fra 2016 starter det ved HCP 54.
Klub Handicap = Dit aktuelle handicap der ikke kan udvise din aktuelle spillestyrke, grundet manglende statistisk materiale. Altså et mistet EGA HCP eller over HCP 54.

ALLER FØRST: Jo flere scorekort du få tastet i Golfboks, desto mere retvisende er dit handicap og du vil sandsynligvis opleve en større glæde ved dit spil. I samspil med andre vil et retvisende handicap gøre jeres matcher mere retfærdige og i golf er det vel det største der kan opnås, den retfærdige og sociale match.

Indleveret 3 eller færre scorekort giver dig et Klub Handicap.
Har du indleveret 3 eller færre scorekort sidste år, mister du dit EGA Handicap-status og får Klub Handicap i forbindelse med årsrevisionen.
Dit Klub Handicap er låst indtil du har indleveret 3 eller det antal scores der er nødvendige for at gennemføre en handicaprevision.
Spiller i Grp. 1(op til 4,5) kan også spille 3 runder EDS og få deres EGA HCP reetableret.

NYT for årsrevision: Indleveret 8 scorekort giver dig et EGA handicap
Golfboks vil for årsrevisionen 2017, hente det nødvendige antal scorekort fra året før, for at når op på de 8 scorekort der kræves for gennemførelsen af årsrevisionen 2017.
Herefter vil systemet foretage en beregning af, om spillerens handicap skal reguleres yderligere.
At indberette 4 scorekort for året, er ikke længere tilstrækkeligt. Der skal 8 scorekort til ellers ruller systemet 24 mdr. tilbage og for at finde de 8 scorekort, dog max 4 fra år 2.

Indleveret 8 eller flere scorekort
Har du indleveret 8 eller flere scorekort året før fortsætter du næste år med EGA Handicap, og systemet vil ud fra de indleverede scorekort foretage en beregning af, om EGA Handicappet skal reguleres yderligere ved Årsrevisionen.

Deltagelse i turneringer i AGC
For at kunne deltage i DGU-turneringer er det nødvendigt at man har et EGA-handicap. I nogle klubber skal man også have et EGA-handicap, for at vinde præmier ved deltagelse i turneringer.
Der kræves EGA handicap for at deltage AGC turneringer.
Du kan deltage i begyndermatcher, Onsdagsmatchen samt i Dame- og herreklubben uden EGA handicap. Med disse muligheder har du chancen for at regulere eller reetablere dit HCP.

Ekstra Dags Score i udlandet
Du kan nu spille Ekstra Dags Scorer fra udenlandske baner der er godkendt til handicapregulering.
Det er dog et krav, at banen enten skal have en Course Rating(CR) og Slope eller en Standard Scratch Score(SSS), og en handicap-nøgle.
Disse oplysninger er umiddelbart ikke nødvendige for selve registreringen, men er udtryk for, at klubben er godkendt til regulering, så disse oplysninger skal sammen med scorekortet indleveres til hjemmeklubben, som foretager selve reguleringen.

Beregning af spillehandicap på en bane med Standard scratch Score(SSS) foretages således:
Handicap +(SSS-par)=spillehandicap.
På en ratet bane udenfor Europa anvendes handicappet som handicap-indeks til opslag på konverteringstabellerne, hvorved spillehandicap aflæses.

Lidt om EDS runder          
Har du handicap(HCP) 4,5 – 54 kan du spille 3 EDS-runder pr. uge.
Det er ikke muligt og blive reguleret under 4,5 eller over 36 ved en EDS runde.
NYT: Har du HCP mellem 11,5 og 54 i HCP kan du blive reguleret ved en 9 huller runde, som er enten forni eller bagni. Du kan altså IKKE spille 18 huller og herefter vælge en regulering på enten forni eller bagni. Handicap regulering kan kun ske for en ni hullers runde om dagen.

Husk at det er på 1 tee du skal fortælle om du spiller EDS og i henhold til Handicap reglen 3.8.7 er det misbrug ikke og få sin score registreret hvis du har spillet en EDS runde. Du skal gemme dit scorekort i 2 måneder da der kan forekomme kontrol.
Når din runde er tastet, er den tællende næste gang du spiller, også uden at din markør har godkendt den.
Har du over 36 i handicap, kan du spille alle de tællende runder du kan, også 9 huller til du når ned til HCP 36.

Anden form for regulering. 
Hvis du af en anden årsag ikke mere spiller til dit handicap, kan du måske få det skønsmæssigt reguleret via AGC
handicapudvalg. Det kan skyldes alder, sygdom eller andet. Så kan dit handicap blive reguleret til din situation.

Spørgsmål om EDS, EGA og Klubhandicap kan rettes til AGC handicapudvalg via mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vil du have en dybere gennemgang af HCP regler findes de på Golfboks under ”Om Golf” og herefter ”Regler”