Nederlag i Danmarks nok ældste klub-mod-klub turnering

Tin Cup, som er en dyst mellem bestyrelsen fra AGC og bestyrelsen fra Helsingør Golf Klub, er en meget gammel og tradiotionsrig turnering. Den blev afviklet for 69 gang i søndags, på den veltrimmede bane i Helsingør i svag vind og med hyppig sol..

Inden dagens dyst var stillingen 34 - 34, men AGC tabte klart med 6-1. Kun Signe Justesen og Peter Jacobsen vandt deres match i en kamp som bliver afviklet som fourball-bestball.

For AGC stillede hele bestyrelsen op, suppleret med udvalgsrepræsentanter - og mix i alle boldene. Efter runden var Helsingør vært ved en hyggelig frokost.

Næste år har Tin Cup 70 års jubilæum, og AGC er værter - det skal fejres !