Kom til infomøde om de nye golfregler

Ordens- og regeludvalget inviterer søndag d. 25. november fra 15.00 til 17.30 til en infoeftermiddag om de nye golfregler, der træder i kraft i 2019.

De nye golfregler indeholder en række væsentlige ændringer om blandt andet dropperegler og markeringer på banen og regelbogen er skrevet helt om.
I forbindelse med de nye dropperegler justerer vi også vores egne lokale regler og den nye lokalregel "Drop bold på fairway ved bold out eller mistet" vil blive gennemgået.
Der er derfor god grund til at deltage i informationsmødet og være velforberedt, når reglerne træder i kraft 1. januar 2019 og skal omsættes til praksis.

Regelmødet foregår i Rådhussalen på Syrevej og klubben vil være vært ved en kop kaffe/te.

Tilmelding til arrangementet foregår i Golfbox her.

Mens vi venter på den nye regelbog i fysisk form, kan man bese golfreglerne online her.

Eller man kan downloade R&A’s app til Iphone:
 Appen findes til android her.

Vi forventer at have den nye regelbog til salg i shoppen fra midt i november.