50 års jubilar i Asserbo Golf Club

På en solskinsdag som denne for 50 år og een dag siden, meldte Flemming Visholm sig ind i klubben.
Han har været en særdeles flittig gæst i klubben lige siden og kan som en af de få bryste sig af, at have været medlem af klubben under samtlige formænd siden klubbens allerførste formand, Jens Gram.
Flemming Visholm tog selv en tørn som formand for Asserbo Golf Club i ti år fra 1994 og var - også som næstformand forud for sin formandspost - en af drivkræfterne bag udvidelsen til 18 huller.

Stort tillykke til Flemming Visholm med jubilæet.

Klubben anbefaler teested

Som et led i projekt 'flow på banen' vil spilleren fra d. 30/5 automatisk blive placeret på et anbefalet teested, når man bekræfter sin starttid. Anbefalet teested er beregnet, så det passer til spillerens handicap, med henblik på at hjælpe til at gøre runden til en bedre oplevelse  - og for at sikre et godt flow på banen.

Hvis man ikke ønsker at spille fra det anbefalede teested, kan man blot ændre dette inden scorekortet skrives ud.

Men giv det anbefalede teested en chance. Efter et par gange vil du højst sandsynligt opleve at bruge færre slag, lede mindre og forhåbentligt score flere stableford points.

Mvh AGC

Privatlivspolitik i AGC

Asserbo Golf Club og den nye persondataforordning.

I forbindelse med de nye - og skrappere - regler for behandling af oplysninger om enkeltpersoner har AGC udfærdiget en privatlivspolitik, der beskriver, hvad klubben bruger medlemmers og andres personoplysninger til. Der er ikke ændret noget i forhold til normal praksis, men nu er det nedskrevet, så alle kan se, hvad deres data bliver brugt til.

AGCs privatlivspolitik er et vigtigt led i at sikre, at medlemmer og andre, vi kommer i kontakt med, kan være trygge ved vores behandling af deres personoplysninger.

Privatlivspolitikken er lagt på hjemmesiden og kan læses her. Den bliver endvidere udsendt til alle medlemmer via Golfbox og bliver lagt i mappen til nye medlemmer."

Grillvejr i AGC

På fredag tænder Tom og Julie grillen og byder på grillbuffét fra klokken 17.

Bufféten koster 125 kr. og en pølse med brød kan købes for 25,- kr.

Du kan bestille bord i baren eller på telefon 81261937.

Hvad vil du gerne have klubben forbedrer?

AGC har i denne uge udsendt et spørgeskema til ca. 1/3 af klubbens medlemmer. Spørgeskemaet Golfspilleren i Centrum er en del af klubbens bestræbelser på hele tiden at udvikle vores fælles klub til ”den bedste i Nordsjælland”. Både for medlemmer og greenfeegæster.

Vi ønsker at blive bedre til at forstå de forhold og faktorer, som har betydning for vores medlemmer og gæsters oplevelse af golfklubben.

Vi mener, at den gode oplevelse for medlemmer og gæster i golfklubben skaber det bedste grundlag for klubbens forsatte udvikling og drift.

Hvis du har modtaget en email invitation til medlemsundersøgelsen, håber vi du vil tage dig tid til at besvare undersøgelsen. Vi har brug for netop din feedback, og vil bruge dine input til den fortsatte udvikling af golfklubben - Tak

Klubaften

Hyggelig klubaften med grin og ny viden

Asserbo Golf Club holdt i tirsdags en rigtig hyggelig og sjov klubaften, hvor mere end 110 medlemmer nysgerrigt og spørgelystne fik et forspring ifht. andre medgolfere, om hvordan de nye golfregler kan udnyttes, og både gøre spillet nemmere og hurtigere.

Ikke mindst formålet med de nye regler, hvor reglerne skal være nemmere at forstå, få spillet til at flyde hurtigere, mere ensartede drop- og strafregler og bl.a. readygolf blev taget rigtig godt i mod af de fremmødte medlemmer. Klubbens regeludvalg fik også et par opgaver med hjem - bl.a. om der skal fastsættes lokale regler for drop-on-spot, hvor det antages at bolden blev væk, i stedet for at løbe 150 meter tilbage til tee-stedet for at slå en provosorisk.

105 havde tilmeldt sig, De 110 pladser måtte dog udvides og næsten 120 medlemmer mødte frem til klubaftenen i Rådhussalen, hvor en sjov og veloplagt Jørgen Duus fra bl.a. TV-programmet "Kender du typen", indledte aftenen og fortalte morsomt om forskellige typer af golfspillere. Indlægget blev krydret med sjove historier fra hans egne golfrunder i Helsingør og den oprindelige hjemstavn i Nordjylland.

I den indlagte pause var Købmanden fra Ellevej sponsor for liflende kold og velsmagende vin og snack, som blev nydt mens der blev talt golf og udvekslet røverhistorier.

Tillykke med fødselsdagen til Birthe von Scholten

Asserbo Golf Clubs mangeårige medlem Birthe von Scholten, fejrede sin 90 års dag i klubben med gode golfvenner. Birthe blev medlem af AGC i 1981 og har i mange år hjulpet klubben i forskellige sammenhænge, herunder som kasserer. Hun er fortsat meget aktiv på banen, hvor kun meget få medlemmer slår så lige.

Bestyrelsen ønskede til lykke med en buket i dagens anledning.

NY fordelsaftale for AGC medlemmer

Alle AGC medlemmer kan opnå 10 % rabat på ikke-tilskudsgivende tandarbejder hos Tandlæge Lise Berg Strandgade 24 i Frederiksværk.

Lise Berg (som ses på foto) har netop overtaget Tandlægeklinikken i Strandgade 24, 3300 Frederiksværk. Lise Berg tilbyder alle former for behandlinger og et veluddannet personale til at servicere dig allerede når du kontakter klinikken på 47720370.

Se mere på www.tandlægerneifrederiksværk.dk eller kontakt klinikken via Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Lise Berg vil gerne give sine kunder en tryg oplevelse, kvalitet og en god service gennem sine dygtige medarbejdere i Frederiksværk, som byder velkommen med et smil.

Manuel vanding

Der vandes manuelt på banen - vis hensyn.
Der er frit drop fra slanger og materiel