Åben juniordag i AGC

Dansk Golf Union havde i uge 31 på landsplan lanceret "Juniorugen 2017", hvor de danske golfklubber lagde hus til, at børn og unge kunne give sig i lag med golfsporten. AGC var selvfølgelig tilmeldt og havde mandag den 31. juli "åben hus" for alle børn og unge, der var interesseret.

Der mødte 31 op, hvilket var langt over forventning. Under kyndig ledelse af Oliver havde Kristian og den DGU frivillige juniorkonsulent, Pernille, dog god hjælp fra forældre og bedsteforældre, og dagen forløb fantastisk godt. Til en forandring havde vi tilmed også vejret med os - en skøn dag med glade børn, der fik smagt lidt på golfens finesser og finurligheder. Bestemt ikke sidste gang et sådan arrangement foregår!