AGC Junior Vintertour 2

Den anden  AGC Junior vintertour blev spillet den 16. december 2017 i et super golfvejr for sæsonen. Banen er selvsagt stadig våd efter det regnfulde år 2017, men det kunne sagtens lade sig gøre at spille og få en god runde golf. 8 friske juniordrenge havde valgt at spille med på vintertouren og de spillede alle med det gode AGC humør, der er kendetegnende for vores dygtige juniorer.

Junior vintertouren er en rigtig god måde at få trænet golfspillet i løbet af vinteren og samtidig møde golfvennerne. Det giver også mulighed for at lave nye golfaftaler med de andre juniorer og derved få spillet noget mere golf i løbet af vinterhalvåret og være helt skarp til sæsonstart i april 2018.

Resultat 1. plads 2. plads 3. plads
A-rækken Casper Gottlieb Sebastian Gorski Kasha "Dear" Photin
B-rækken Sebastian Molin Andreas Jensen  

Den næste junior vintertour 3 bliver spillet den 6. januar 2018 - første start ca. kl. 10.