Junior Par 2 kant i Asserbo den 18. maj 2014

Par 3 kant 18.05.2014 22Årets første Par 2 kant turnering (tidligere Par 3 kant) blev afholdt i Asserbo den 18. maj, for de nyere junior-golfspillere uden handicap og dem med handicap ned til 46. Par 2 kant er en venskabsturnering for Asserbo og vores nye venskabsklub Furesø G.K. Der kom 4 friske juniorer fra Furesø og ligeledes 4 friske juniorer fra Asserbo, der alle var med til at gøre det til en spændende turnering.

Der blev spillet rigtig flot golf, i et godt tempo og der var derfor tid til at spille to runder på par 3 banen, altså 12 huller.

Det var et fint golfvejr hvor solen kom frem i løbet af turneringen og vi kunne efterfølgende sidde ude i gården og spise en lækker kyllingesandwich fra Rikkes køkken, med en sodavand til. Vi glæder os til den næste Par 2 kant turnering i Furesø G.K. den 1. juni 2014.

Tillykke til Alexander og Malthe med en 2. og 3. plads i B-Rækken.