2. plads til Karen i Tyskland

Karen sikrede sig søndag en flot 2. plads ved German International Ladies Championship, der spilledes på Mühlheim GC ved Düsseldorf.
Karen endte blot ét slag i den samlede score 5 under par efter tyske Leonie Harm, som Karen skal spille på hold med i USA, når Karen i september 2019 starter på University of Houston, Texas.
Harm og Karen lå lige på en delt førsteplads inden 4. runde, som bød på stærkt blæsevejr. Det var en meget spændende runde, hvor også bronzevinderen tyske Sophia Zeeb med en eagle og en birdie var med helt fremme, men en senere dobbeltbogey slukkede lyset for hende. Harm sluttede én under par, mens Karen var i par. Karens øvrige scores var: 73, 70, 68 og altså 72 idag.
Endnu en super optakt for Karen til British Open, der starter d. 26. juni

FORZA AGC!